Skagenløbet - 100 år

Fredag, den 9. august 2013, er det 100 år siden det første Skagenløb blev kørt. Det blev kaldt for Grand Prix Danmark, havde 80 deltagere, og gik fra Frederiksberg Slot til Skagen og retur. Fri hastighed. Turen var knap 1100 km., og de hurtigste brugte 37 timer.
 
Skagenløbet er det længste og hårdeste veteranløb i Danmark. Tre dejlige dage, sædvanligvis omkring Kr. Himmel-fartsdag i maj. Med start skiftevis fra Skagen og København. Omkring 700 km gennem hele Danmark.
 
Sådan var det ikke i august 1913, hvor dagbladet Politiken stod bag det første Skagenløb. Det var et ægte væddeløb, med start fra Frederiksberg Slot, og herefter til Skagen så hurtigt som muligt – og hele vejen retur. Start lørdag – og mål dagen efter. Et løb som kun var for de hårdeste. De første år var der også biler med, men siden er løbet forbeholdt motorcyklerne alene.
 
Bogen giver et historisk tilbage-blik hvem, hvad og hvordan, Skagenløbet foregik de første år. Det er unikt historisk materiale.
 
Ingen husker længere 1913, og kun få husker da løbene blev genoptaget i 1965, så det er en glæde at præsentere historien fra den gang – og med den et udvalg af de mange vidunderlige fotos fra løbene, som gentages med succes og dedikation år efter år.
 
Omslaget til bogens forside, fotograferet i maj 1965, da det første nyere Skagenløb blev kørt, med Danmarks Motor Union som arrangør. Harry Dreiager sendes afsted fra Skagen på sit Nimbus "rør". Det var berømthedernes parade.
350 DKK
 

Foredrag og vurderinger

Author

I et vist omfang holder jeg foredrag om motorcykler, især de lidt ældre. Men også om rejser og motorsport, Især Isle of Man.

Når tiden er til det, vurderer jeg gerne motorcykler i forbindelse med salg, dødsfald og lignende.

Kontakt os

Ønsker du at kontakte Villy Poulsen, er du velkommen :

Find mig her